Historie

 

BK Alsias historie

Følgende gennemgang af brydeklubben Alsias historie er udarbejdet af forhenværende formand Tage Christensen i anledning af klubbens 90 år jubilæum i 2011. Brydningen startede i lyset af en køkkenlampe Atletklubben Alsia blev stiftet i 1921, men allerede i starten af dette århundrede var der atletsport i Sønderborg. Tidligere formand Max Seyfert beskrev ved 50 års jubilæet, hvorfor især brydningen fangede sønderborgernes store interesse, og hvordan denne har holdt sig mere eller mindre levende frem til i dag. Omkring 1906 var der en mand med navnet Fred Markussen. Han satte sit præg på byen som bryder. Før denne tid var brydesporten så godt som ukendt i det sønderjyske. Men denne kraftkarl vakte forundring og forbavselse med sine præstationer. Mange år efter blev der fortalt om hans bedrifter i det daglige liv. Drengene dengang var begejstret, og han blev noget af et ideal for ungdommen i Sønderborg.

Verdensmester

Det gik imidlertid Fred Markussen, som det går stjerner af den slags. Han blev professionel, rejste verden rundt og opnåede berømmelse. Markussen blev verdensmester, men efter en kamp med en bjørn under en filmoptagelse kom han til skade, hvorefter han bosatte sig i Hamborg. Brydningen var imidlertid blevet populær i Sønderborg, og Markussens tidligere træningskammerater fortsatte med brydesporten. Træningen foregik i en afdeling under "Handwerker Turnverein", som senere fik navnet "Turnerschaft Sonderburg v. 1884". Selve træningen fandt sted i en kreaturstald på gæstgivergården "Danmark" i Sdr. Havnegade. Bryderne boltrede sig på madrassen, mens vægtløftningen foregik nede i salen, som dengang havde sandgulv. I året 1910 var der en brydematch, og dengang varede en kamp op til en time, inden afgørelsen faldt. Blandt medlemmerne var der flere fra den i Sønderborg stationerede marine og infanteri det drejede sig om unge mænd, der aftjente deres værnepligt i byen.

1. verdenskrig

Den første verdenskrig satte imidlertid en stopper for det hele. Medlemmerne skulle enten med det samme i trøjen eller kom det efterhånden. Men tiden gik, og det blev foråret 1920. Afstemningen havde været. Genforeningen stod for døren. Boldklubben i Sønderborg havde så småt begyndt under sit gamle navn "Union", men den øvrige idræt var der ikke meget liv i. Bryderne manglede redskaber og lokaler. Imidlertid kom det frem, at der lå en vægtstang på 50 kg i forhallen i den daværende Ringriderhal. Den tog bryderne straks i besiddelse, og de fandt på de utroligste øvelser med denne ene vægtstang. Træningen foregik nede i det syd-vestligste hjørne af Ringriderpladsen. Når bryderne var færdige, blev vægtstangen omhyggeligt gemt i buskadset til næste aften. Efterhånden rygtedes det, at der var en lille klub på Ringriderpladsen, og nye overraskelser så dagens lys. Fidde Zickert kom med den nyhed, at der lå en brydemadras og nogle store jernvægte i en boks ved Karstensens gæstgivergård ved restaurant Sønderjylland. Bryderne troede, at de uden videre kunne få det hele udleveret, men de blev lange i ansigterne. Gæstgiver Karstensen meddelte, at andre havde part i sagerne. Men effekterne kunne købes. Prisen blev delt mellem bryderne Willy Birkner, Karl Vollhase, Fritz Vollhase Chr. Thiesen og Max Seyfert. Det blev en stor dag, da de fem mand troppede op og lagde pengene på bordet. Det gik ikke uden lidkøb. Gæstgiver Karstensen bød på kaffepunch i lange baner.

"Graulich"

I Ringriderhallen var der nu træning hver aften. Belysningen var to køkkenlamper, hvoraf den ene lampe blev ødelagt den første aften. Deraf kom navnet "Graulich", som klubben blev kaldt i starten. I foråret 1921 gjorde Max Seyfert under sin landposttur fra Ulkebøl til vandværket en ny opdagelse. Udenfor maskinmester Thygesens hus han var selv tidligere atlet lå den gamle skivevægtstang halvt begravet i jorden. Thygesen ville kun gå med til at vægtstangen kom ud til klubben, hvis der var tale om en forening. Max Seyfert fremlagde det for bryderne ved træningen samme aften. Det blev ikke til nogen træning den aften. Bryderne lå på madrassen og drøftede tingene igennem. De var klar over, at så var det slut med den lille snævre vennekreds og de gemytlige aftener. Andre interesserede ville træde til og tage del i alt det, som bryderne havde været fælles om. Men de blev til sidst enige om, at det nok var bedst at starte en forening. Det ville med tiden alligevel blive nødvendigt at optræde som en regulær forening, hvis "Graulich" bryderne ville dyste med andre klubber.

Atletikklub

Max Seyfert blev bemyndiget til at indvarsle til et møde i Kählers restaurant" den 6. maj. Alle med interesse i at oprette en atletikklub var indbudt. I aviserne kom der nemlig til at stå atletikklub, og det bevirkede at der denne aften også mødte nogle atletik interesserede op. Det bevirkede, at den oprindelige plan om at oprette en ren atletklub fik et andet præg, end initiativtagerne havde tænkt sig. Miseren skyldtes, at bryderne dengang ikke havde kendskab til den danske idræts navne derfor kom indbydelsen til at lyde på atletikklub. Hovedsagen var dog, at foreningen blev startet denne aften, og 30 personer indmeldte sig straks. Der blev nedsat et udvalg, som skulle arbejde videre med sagen. Udvalget konstituerede sig med Max Seyfert som formand. De øvrige i udvalget var V.E.Hansen, Chr. Thygesen, August Wohlfarth og Karl Vollhase. Udvalget arbejdede under højtryk, så den stiftende generalforsamling kunne fastsættes til den 21. juni 1921. Dermed var Atletik og Idrætsforeningen Alsia en kendsgerning. Men kun fem år senere i december 1926 valgte atletik folkene at blive tilsluttet Vidar. Få måneder forinden var Alsia blevet splittet op i henholdsvis en atletik og atletafdeling med hver sin bestyrelse, men med fælles formand. Med udskillelse af atletik tog foreningen navneforandring til Athletklubben Alsia. Det navn holdt helt frem til 1995, hvor bestyrelsen på generalforsamlingen kom med forslag om at ændre navnet til Brydeklubben Alsia. Det blev vedtaget uden sværdslag. Flere andre danske brydeklubber har gjort det samme. Det var for svært overfor nutidens ungdom at signalisere, at athletsport havde noget med brydning at gøre.

Vægtløfterne mistede grebet om vægtstangen

Atletklubben Alsia har gennem årene været ene i Sønderjylland med vægtløftning på programmet. Trods den fine form for mandfolke idræt har den aldrig rigtig fundet indpas i det sønderjyske bortset fra i Sønderborg. De første 8 10 år i Alsias historie blev vægtløftningen kun anvendt som sidetræning for bryderne. Men så tog brydelederen Max Seyfert imidlertid fat. Han fik organiseret og sat system i vægtløftningen. Alsia fik anskaffet en international vægtstang med kuglelejer og sat træningen på skinner. Det hjalp så godt på resultaterne, at Alsia fra 1931 kunne være med i vægtløftningssporten.

Dansk mester

Fra 1936 til 1942 var Alsia blandt de bedste vægtløftningsklubber i Jylland. Det første danske vægtløftningsmesterskab til Alsia blev vundet af Christian Dinesen i 1937. I året 1942 satte den strenge krigsvinter en stopper for træningen. I hvert fald den træning, som er nødvendig for at kunne holde sig i mesterskabsform. Fire år senere kunne træningen begynde igen for alvor, men den høje førkrigsstandard nåede Alsias vægtløftere aldrig op på mere. Det gik helt galt, da vægtløftnings afdelingens stærke mand Christian Dinesen emigrerede til Canada. Vægtløftningen i Alsia havde mistet sit samlingspunkt, og træningen gik delvis i stå. I året 1956 lykkedes det atter Alsia at få liv i vægtløftningen. Alsia stillede med et fuldtalligt hold i Danmarksturneringen i pulje C, hvor sønderborgerne blev nummer fem ud af 10 deltagende hold. Først i 70'erne var vægtløftningen atter nede i en bølgedal med kun et par aktive løftere. Afdelingen lukkede stille og roligt sig selv. De gamle løftere manglede på leder og instruktørplan.

Alsia havde stærk atletikafdeling

Dansk Idræts Forbund har hjulpet Atletklubben Alsia fra første færd. Allerede efter et par måneder kom der 300 kr. fra Dansk Idræts Forbund til indkøb af rekvisitter. Alsia havde fra starten en stærk atletikafdeling. Klubben sendte kort efter foreningen var stiftet en plan til Sønderborg kommunes byggeudvalg om anlæggelse af en idrætsbane på Ringriderpladsen. Byggeplanen blev godkendt, og idrætsbanen blev indviet i sommeren 1922. Det første stævne blev planlagt til afvikling i november 1921, men på grund af spansksyge epidemien blev stævnet først afviklet i marts 1922. Atletklubben Alsia kunne præsentere et mandskab bestående af et gymnastikhold på 10 mand, fire brydere, fire vægtløftere og en såkaldt marmor gruppe på tre mand. I oktober 1925 blev der efter henstilling fra V.E.Hansen Alsia's første formand fra 1921 til 1923 nedsat et udvalg, der skulle udarbejde forslag til deling af klubben. Næste skridt på vej mod en deling var, at atletikafdelingen og atlet afdelingen i maj 1926 valgte hver sin bestyrelse med fælles formand. I december 1926 kom den endelige deling. Atletikafdelingen blev tilsluttet Vidar, og klubben fik navneforandring til Athletklubben Alsia.

Damer kom Seyfert gik

Max Seyfert var med i den kreds af idrætsinteresserede, som lagde kimen til den klub, som i året 1996 har bestået i 75 år. Ved den stiftende generalforsamling den 21. juni 1921 blev Max Seyfert valgt som Alsias allerførste kasserer, men han holdt ikke længe på denne post. Ved den første ordinære generalforsamling året efter i oktober 1922 blev det vedtaget at optage damer i foreningen. Det bevirkede, at Max Seyfert trådte tilbage fra bestyrelsen. Han mente i øvrigt, at foreningen samlede for mange idrætsgrene. Men uanset damer eller ej vendte Max Seyfert stærkt tilbage og var Alsias formand i årene 1933 til 1936

Bokserne ville selv

I 20'erne var der ikke alle mulige former for orientalske kampsporter. Inden for kraftsporten var der brydning, boksning og vægtløftning. Alsia havde brydning og vægtløftning på programmet. Flere gange blev der på generalforsamlinger forsøgt at få indført boksning, men hver gang stødte forslagene på uovervindelige hindringer. Klubbens økonomi var den største årsag. I imidlertid blev Alsia i oktober 1923 indmeldt i Dansk Amatør Bokse Union. Ved et jubilæumsstævne i 1931 var der flere boksekampe på programmet. Der var ingen sejre til Alsia, men bokserne klarede sig dog hæderligt. Ved samme stævne gav Danmarks daværende og meste berømte bokser, Thyge Petersen, en opvisning, som imponerede både boksere og publikum.

Ny boksering

Bokserne, som indviede klubbens nye og reglementerede boksering i efteråret 1934, deltog for første gang ved et jysk mesterskabsstævne i 1934. Her tabte Chr. Jacobsen, Alsia, knebent på points til den danske mester Axel Sørensen, Horsens. Alsia bokseren gjorde en så god figur, at unionen inviterede ham til de danske mesterskaber. Unionen betalte rejsen. Chr. Jacobsen var uheldig i den første kamp og tabte til den fynske mester.

Ny bokseklub

Året 1951 var igen et delingens år i Alsia. Den daværende bestyrelse havde ved generalforsamlingen i oktober indsendt forslag om at dele klubben. Under de daværende forhold var det ikke muligt at have boksere og brydere i samme klub. Den siddende bestyrelse med formanden Henry Møller, Chr. Neupert, Jørgen Jørgensen, Th. Nielsen og Helmuth J. Andresen mødte megen modstand ved generalforsamlingen. Bestyrelsen bestod af fire boksetilhængere og kun en bryder. Generalforsamlingen vedtog at indkalde til ekstraordinær generalforsamling den 31. oktober med deling af klubben på dagsordenen. Mange medlemmer mødte op, og der var livlige diskussioner både for og imod. Resultatet blev, at der ved afstemningen for deling af klubben og udskillelse af boksning fra Alsia var et flertal på 25 ja stemmer, 19 nej stemmer og to blanke stemmer. Kassebeholdningen og boksemateriellet beholdt Alsia. I stedet blev Sønderborg Amatør Bokse Klub stiftet. Den nye bokseklub købte derefter boksemateriellet på lempelige vilkår.

To brydeklubber i Sønderborg

Athletklubben Alsia har gennem de første perioder af klubbens levetid været ude for flere delinger atletik og boksning gik egne veje. Men i 1936 var det ved at gå helt galt for atletsporten i Sønderborg. Der var uenighed inden for Alsias egne rammer, og det medførte starten af en ny atletklub i Sønderborg under navnet A.K. "Nerthus", som optog samme idrætsgrene som Alsia. I begyndelse fik Alsia hård konkurrence, men en dårlig ledelse i "Nerthus" betød, at klubben havde svært ved at overleve. "Nerthus" lukkede og slukkede i 1944. Kammeratskabet og sammenholdet inden for Alsia bestod sin prøve. Selv stærke kræfter kunne ikke knække Alsia's beståen.

NM medaljer blev til røde sangbøger

De nordiske senior mesterskaber i Humlehøj Hallen i Sønderborg i 1987 vil aldrig blive glemt af de daværende Alsia ledere. Det skyldes ikke den svenske dominans med seks guld , tre sølv og en enkelt bronzemedalje, men mere det, at hverken svenskere eller øvrige medaljetagere kunne drage hjem med det ædle metal fra Sønderborg. Dansk Atlet Unions daværende kasserer Kjeld Gissel mødte op med en postpakke, som ikke var åbnet hjemme i Åbyhøj. Det blev den i Humlehøjhallen, hvor både Alsia og DAU ledere havde svært ved at finde en grimasse der kunne passe. Det viste sig nemlig, at Kjeld Gissel havde forbyttet to pakker og i stedet for NM medaljer havde fået en postpakke med røde arbejdersangbøger med til det sønderjyske. Det hele blev dog taget med godt humør. Bryderne fik overrakt flotte Alsia diplomer og medaljerne blev eftersendt.

Alsia dommere på højt niveau

På dommerfronten har Alsia altid haft repræsentanter, som ikke blot har markeret sig på nationalt plan, men bestemt også på internationalt plan. Tidligere formand for Dansk Atlet Union, Jørgen Jørgensen, var med som brydedommer ved de skæbnesvangre olympiske lege i München i 1972, da palæstinensiske terrorister fra bevægelsen "Sorte September" trængte ind i den israelske lejr i den olympiske landsby. Det sluttede med et blodbad og 11 dræbte israelere. Blandt dem var to brydere, en brydetræner, en brydedommer, tre vægtløftere og en vægtløftningsdommer.

Lederen

"Jønne" har først og fremmest markeret sig som lederen. I tre perioder har han været formand for Alsia, og i løbet af disse 20 år høstede Alsia stor anerkendelse ude omkring. I en periode var "Jønne" en hård og kontant formand for Dansk Atlet Union og havde også opgaver i forskellige udvalg i Dansk Idræts Forbund.

Med ved to OL

Dommer nummer to med exceptionel status i Alsia blev Kurt Schulz ligeledes tidligere Alsia formand. Det blev han som en af de yngste dommere, og han nåede at virke som dommer ved to olympiske lege. Nemlig ved OL i Moskva i 1980 og ved det fantastiske OL i Los Angeles i 1984, hvor rummænd kom flyvende ind på stadion med motor på ryggen. Til det perfekt gennemførte brydearrangement var der 52.693 dyrt betalende tilskuere til fem stævnedage med fristilskampe og 46.328 tilskuere til de græsk romerske kampe. Tilskuerrekorden var på 5688 bryde interesserede til de græsk romerske kampe. Kurt Schulz var i aktion i 15 kampe i Los Angeles som kampleder, mens han var sidedommer i otte andre kampe. I øvrigt var tre af matcherne OL finalekampe, hvor Kurt Schulz ingen problemer havde.

Hædret

Foruden de olympiske lege har Jørgen Jørgensen og Kurt Schulz virket i den hvide dommerdragt ved Verdensmesterskaber og Europamesterskaber. Jørgen Jørgensen er siden blevet hædret med FILA's diplom og fortjenstmedalje i guld. Kurt Schulz er tildelt FILA's fortjenstmedalje i sølv.

Mange storstævner i Sønderborg

Når Alsia nævnes som arrangør af storstævner gælder det især 60'erne. Atletklubben Alsia har igennem de sidste mange år arrangeret jyske og danske mesterskaber indenfor alle kategorier, men det Alsia huskes for er de 10 berømte "Alsia Cup" fra 1960 til 1969. Det var de største bryde arrangementer i Danmark arrangementer som blev omtalt med respekt ude omkring i Europa. TV var på pletten med direkte transmissioner fra Frihedshallen, hvor også den samlede danske sportspresse mødte op. I forbindelse med de berømte 10 "Alsia Cup" stævner deltog der brydere fra Norge, Sverige, Finland, Rusland, Polen, Tyrkiet, Iran, Frankrig, Holland, Italien, Tyskland og Danmark.

Landskampe

Danmark har aldrig tabt en brydelandskamp på Als. Den 12. november 1963 kæmpede Danmark og Polen 4 4 i Sønderborg. Der skulle gå ikke færre end 21 år, før der igen var landskamp i Sønderborg. Denne gang den 10. november 1984 i Humlehøjhallen, hvor Holland blev besejret så sikkert som 8 2. Der var direkte transmission i DR TV's sportslørdag. Alsia's egen Allan Karing brydede en af sine bedste kampe i 100 kg klassen mod Henk van Hulst. Hollænderen måtte med i flere oprulninger og et flot krydstag. Allan Karing vandt en sikker points sejr på 12 1.

EEC 1980

Det største bryde arrangement Alsia har afviklet i nyere tid er EEC turneringen 1. 2. november 1980 i Humlehøjhallen med deltagelse af 13 nationer. Vesttyskland vandt nationskonkurrencen med 47 points foran Finland med 36 points og Sverige med 32 points. De øvrige deltagende lande var Frankrig, Norge, Italien, Danmark. Belgien, Østrig, England, Holland, Luxembourg og Portugal.

Den bedste danske placering

Alsia bryderen Svend Skrydstrup tre danske senior mesterskaber er en af de bedste tekniske brydere i Danmark i nyere tid. Han var med på det danske hold til de olympiske lege i Tokio i Japan i 1964, hvor han stillede op i fjervægt (63 kg). Svend Skrydstrup havde faktisk to modstandere. Han kæmpede både med mod vægten og modstanderen. Inden turen til Japan havde Alsia bryderen været igennem et enormt træningsarbejde. At Svend Skrydstrup var i form kunne ses på resultaterne bagefter. Der deltog ikke færre end 28 brydere i fjervægts klassen, og Svend Skrydstrup sluttede som nr. 7 den bedste danske placering. Alsia bryderen kæmpede uafgjort med guldvinderen fra OL i Rom (1960) tyrken Muzanir Sille, han vandt over en argentiner, men tabte så til russeren Roman Rurura og jugoslaven Branko Martinovic, der vandt henholdsvis sølv og bronze i Tokio. Svend Skrydstrup har også gjort sig bemærket i en af verdens mest anerkendte turneringer Klippan Cup i Sverige. Alsia bryderen vandt i 1969 sin klasse 68 kg eneste danske klassevinder nogensinde i Klippan Cup.

Alsia stærk i den tunge ende af vægtskalaen

Alsia har altid været stærk, når det gælder brydere i den tunge ende af vægtskalen. Ankermanden på det danske landshold Walter Kleemann i mange kampe og Allan Karing opnåede hver især 10 danske senior mesterskaber i vægtklasserne 90 kg, 100 kg og plus 100 kg Men også Arne Jensen (2 senior DM titler), Bent Kjær (1 senior DM titel), Finn Marek og Gunnar Jespersen var medvirkende til, at Alsia havde et utroligt stærkt klubhold i 60'erne og på et tidspunkt stillede det halve af Danmarks brydelandshold.

En perlerække af brydenavne

Det vil være umuligt at nævne alle de gode brydenavne Alsia har sendt på brydemåtten igennem 75 år. Men kigger man lidt på statistikken, går mange navne igen, når det gælder placeringer ved jyske og danske senior mesterskaber. I 20'erne, 30'erne og 40'erne kan nævnes brydere som Hans Kock, Johann Siboska, Cornils Mensing, Carl Schramm, Ernst Hartig, Willy Hartig, Alfred Hein, Otto Hansen, Hermann Weis og Willy Langenberg. I storhedstiden 50'erne, 60'erne og 70'erne var der navne som Walter Kleemann, Svend Skrydstrup, Erik Magnussen, Reinhard Petersen, Kaj Hansen, Bent Kjær, Poul Aksel Jensen, Svend Holler, Frank Schulz, Poul Dohrmann, Palle Wede, Arne Jensen, Ola Aasand, Bent Aasand, Bent Samsøe, Finn Marek, Bent Hansen, Finn Matthiesen, Bent Christensen, Reinhard Bertram, Erik Thomsen, Egon Andresen, Dieter Andersen, Frode Hartig, Eigil Arnold, Erik Jensen, Kaj Schnor, Bjarne Clausen, Uwe Schürmann, Kurt Michalko, Wandy Mathiesen og Allan Karing. I 80'erne og 90'erne var der så navne som Jørgen Hoi, Stig Andersen, Hans Harboe Jensen, Torben Hoi, Per Schürmann, Søren Krog Nielsen, Kim Skriver, Morten Johannsen, Søren Bertelsen, Ole Bertelsen, Klaus Støve, Mogens Hansen og Leif Jørgensen.

Alsias formænd gennem tiderne

1921: Kriminalbetjent V.E.Hansen

1923: Bødker F.Nielsen

1925: Slagtermester Hans Kock

1927: Købmand Peter Korff

1931: Tekstilarbejder Willy Birkner

1933: Tekstilarbejder Max Seyfert

1936: Arbejder Ernst Hartig

1939: Farver Cornils Mensing

1939: Installatør Eugen Plehn

1940: Bødker Magnus Krogh

1944: Murermester Otto Hansen

1945: Snedker Svend Hansen

1945: Bødker Magnus Krogh

1948: Typograf Hans Clausen

1951: Officiant Henry Møller

1951: Maler Jørgen Jørgensen

1952: Typograf Christian Werk

1954: Maler Jørgen Jørgensen

1965: Konduktør Eigil Aasand

1965: Maler Jørgen Jørgensen

1971: Elektriker Kurt Schulz

1973: Faglærer Kaj Pedersen

1977: Repræsentant Jørgen Witten Nielsen

1981: Journalist Tage Christensen

1991: Isenkræmmer Ole Nielsen

1995: Kontorassistent Helmuth Lindemann

1999: Lagerarbejder Hans Harboe Jensen

2007: Murer Glenn S. Juhl

2009: Lagerarbejder John Due

2011: Murer Glenn S. Juhl