image
blank
image

Kredsturnering i Herning

Tid:   16-04-2011

Brydeklybben Alsia deltog her i Weekenden ved kredsturneringen, som denne gang blev afviklet i Herning. Alsia deltog med 5 brydere til stævnet, hvor hele 82 brydere stillede til start.

BK Alsia stillede til start med en debutant, nemlig Viktor Baum på 5 år. Viktor har kun gået til brydning i 3 måneder, men dette afskrækkede ham ikke fra at stille op til stævnet i Herning. Viktor havde 4 kampe, hvor det desværre blev til nederlag i alle kampe, en af de kampe Viktor tabte var til Oscar Bertelsen fra Alsia, som ligeledes er 5 år gammel, Oscar har vøret med til træning i et par år efterhånden, men det er først nu at han er begyndt at være rigtigt med til træning. Udover sejren over holdkammeraten Viktor, blev det ikke til flere sejre for Oscar som tabte sine næste to kampe og endte på en tredjeplads, mens Viktor blev nummer 4. Jonas Bertelsen, som er 8 år gammel, blev nummer 3 ud af 4. Jonas har efterhånden været med til en del stævner, men konkurrencen er hård hos puslingene. Anton Hansen klarede sig temmelig godt, da han blev nummer 2 ud af hele 8 brydere, Anton er 7 år gammel og har gået til brydning i et par år. Andreas Nielsen, som i slutningen af sidste måned deltog ved de danske mesterskaber stillede også til start i Herning. Andreas havde kun en modstander, så de skulle bryde bedst ud af tre kampe. Dette blev ikke aktuelt da andreas vandt de to første kampe overbevisende.



blank